
6
Over-undervarme
Drej ovnfunktionsknappen til det pågældende symbol
( ) og stil termostatknappen på den ønskede
temperatur. Hvis retten kræver mest varme ovenfra eller
nedefra, skal De vælge en højere eller lavere rille eller
dreje ovnfunktionsknappen til (overvarme) eller
(undervarme).
Varmluft
Drej ovnfunktionsknappen til det pågældende symbol
og stil termostatknappen på den ønskede temperatur.
En indbygget blæser bag i ovnen sørger for, at varm luft
cirkulerer rundt i ovnen. Hvis De ønsker at tilberede mere
end én ret ad gangen ved hjælp af varmluft, skal De sætte
bagepladerne i første og tredje rille fra neden (se fig. 4).
Hvis De kun tilbereder én ret ved hjælp af varmluft, opnår
De det bedste resultat, hvis De vælger en af de nederste
riller.
Grillning
Drej ovnfunktionsknappen til det tilhørende symbol (
eller ), og indstil termostatknappen på den ønskede
temperatur. Med indstillingen opnår De jævn varme
på hele rettens overflade.
Når De grillsteger kød eller fisk, skal De smøre lidt olie
på og lægge kødet eller fisken direkte på risten. Hvilken
rille, De bør benytte, afhænger af kødets eller fiskens
tykkelse.
Husk altid at anbringe bradepanden på nederste rille med
lidt vand i for at undgå røg og ubehagelig lugt.
Varmegrillning
Drej ovnfunktionsknappen til det tilhørende symbol ,
og indstil termostatknappen på den ønskede temperatur.
Når De bruger denne ovnfunktion, må temperaturen
ikke overstige 200° C, og funktionen må ikke være i
brug længere end 1 time ad gangen.
Elementet fuld grill og ovnblæseren arbejder samtidigt
og sender varm luft rundt om maden. Behovet for at holde
opsyn med og vende maden reduceres. Med undtagelse
af toastbrød og let stegte bøffer kan De benytte
varmegrillning til al den mad, De normalt tilbereder med
en almindelig grill.
Optøning
Drej ovnfunktionsknappen til det pågældende symbol
og stil termostatknappen i position „SLUK“ (symbol ").
Ovnens blæser arbejder nu uden varme og sørger for, at
luft med rumtemperatur cirkulerer rundt i ovnen. Herved
fremskyndes optøningsprocessen.
Råd og tips i forbindelse med
stegning af kød og fisk
Denne ovn er velisoleret. Det betyder, at der bliver en
relativt høj fugtighed i ovnen. Derfor skal der ikke tilsættes
vand ved stegning. Hvis De ønsker stegesky til sovs, så
læg stegen i et ovnfast fad, der passer til stegen, og
hæld maks. 2 dl vand ved. Der skal ikke tilsættes
yderligere vand under tilberedningen. Lyst kød, fjerkræ
og fisk generelt skal tilberedes ved mellemhøj temperatur
(mellem 150° C og 175° C). Ved tilberedning af rødt kød
(så det brunes på ydersiden og steges mere skånsomt
indeni) kan det anbefales, at der kortvarigt indstilles en
højere temperatur (mellem 200° C og 250° C).
Råd og tips i forbindelse med
bagning
Kager skal som regel bages ved mellemhøj temperatur
(mellem 150° C og 200° C). En kortvarig forvarmning af
ovnen (ca. 10 minutter) kan anbefales, når De bager kager
eller brød. Når først bagningen er påbegyndt, skal De
holde ovnlågen lukket og i stedet kontrollere bageforløbet
gennem lågens glasrude.
Råd og tips i forbindelse med
grillstegning
Når De grillsteger kød eller fisk, skal De smøre lidt olie
på og lægge kødet direkte på risten. I forbindelse med
grillfunktionen kommer der kun varme fra grillelementet
øverst i ovnen. Hvilken rille De bør sætte risten i, afhænger
derfor meget af, hvilken tykkelse kødet eller fisken har.
Placér bradepanden under risten til opsamling af
fedtstænk m.m. For at lette rengøringen er det en god
idé at beklæde bradepanden med alu-folie.
Comentários a estes Manuais